En stille forsvinden
Den 49årige bankdirektør, Bjørn Jacobsen, gift med Julie og far til 3 drenge, begynder at ændre adfærd, få talevanskeligheder og hukommelsesbesvær. Diagnosen kommer som et chok: Alzheimers sygdom – en fremadskridende, uhelbredelig, dødelig demenssygdom, som mange kun forbinder med mennesker højt oppe i årene. I 2 udsendelser skildrer filminstruktøren Per Wennick sorgen, de svære udfordringer og beslutninger sygdommen fører med sig – men også familiens ukuelige vilje til at få det bedst
En stille forsvinden kan ses på DR
Farvel far
Gennem mere end fire år følger Kasper sin far, der bliver ramt af demens. Sygdommen ændrer det meste og tager hele familien med på en rejse, der hele tiden tager uventede drejninger. Undervejs holder de stædigt fast i kærligheden og hinanden. Det er dødsens alvor, når de taler om, hvornår livet ikke længere er værd at leve, men alligevel formår familien Friche altid at finde smil og glæde.
Farvel far er tredje dokumentar om familien Friche og Kaspers farvel til sin far.
Farvel far kan ses på DR
Da Aage forsvandt
Aage Rasmussen og hans kone Rita står over for deres livs udfordring. Lige inden de skal giftes, får Aage konstateret Alzheimers – en demenssygdom, der er uhelbredelig, og som langsomt tærer hjernen op. Nu er spørgsmålet, om Rita kan bevare sin kærlighed til Aage, selv om han mister hukommelsen – og hvordan Aage klarer sygdommen, som kun bliver værre.
Da Aage forsvandt kan ses på TV2 Play
Har du forslag eller kommentarer til dokumentarer, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@dusf.dk. Vi opdaterer listen løbende.