Engang imellem kan det være dejligt bare at kaste sig tilbage i puderne med et tæppe og en skål popcorn på skødet. Er du lidt træt af komedier eller endeløse serier og har du demens tæt inde på livet, så kan det være en god ide at forsøge dig med en film om demens. Det er en dejligt afslappende måde at lære mere om sygdommen.
Nedenstående liste over film, der omhandler demens, er både rørende, underholdende og lærerige.
Falling (2021):
Dramaet ‘Falling’ handler om en konservativ far, der er begyndt at vise tegn på demens, som flytter fra landet til Los Angeles for at bo med sin homoseksuelle søns familie. I en af hovedrollerne ses Viggo Mortensen, der med filmen både har debut som instruktør og manuskriptforfatter.
Still Alice (2014):
Alice Howland er professor, har tre voksne børn og lever et lykkeligt gift liv. Under en forelæsning begynder hun at glemme ord, og hun finder efterfølgende ud af, at det er tidlige tegn på Alzheimers. Nu bliver både Alices familie og ikke mindst hendes egen selvforståelse prøvet til det yderste.
Mennesker bliver spist (2015):
Mennesker bliver spist er Erik Clausens film om Herluf der er en pligtopfyldende mand, far og mekaniker, der i mange år har været ganske lykkeligt gift med Ingelise. Men Herluf er begyndt at glemme ting og en dag melder han en bil klar på værkstedet, uden at bremserne virker, og da den kort efter kører galt, sender mester ham hjem på en tænker. Herluf er chokeret, og en dag kommer han ikke hjem, som han plejer.
I 2015 lavede Filmmagasinet Ekko en top 10 liste over film, som omhandler demens. Se listen her!
Har du et forslag til film, der bør være på denne side, så tøv ikke med at kontakte os på kontakt@dusf.dk.